top of page

🥁🏆 KRESTEN OSGOOD ER VÆRT FOR DMA JAZZ I VEGA 9. DECEMBER 🏆🥁


Danish Music Awards Jazz 2024 finder sted mandag den 9. december. For andet år i træk lægger det ikoniske koncerthus VEGA scene til. Værtskabet er nyt, men nok velkendt for mange i jazzmiljøet. Det er nemlig multiinstrumentalist og omvandrende jazzleksikon Kresten Osgood, som skal lede publikum igennem optrædener, priser og meget mere, når året der gik i dansk jazz hyldes på landets største dedikerede scene for rytmisk musik.


"Jeg glæder mig vildt meget til at være vært for DMA Jazz. Det er ingen hemmelighed, at jeg elsker jazz af hele mit hjerte. At få en mikrofon i hånden i en fyldt sal med mulighed for at hylde alle de smukke og vidt forskellige kunstnere, vi har i vores miljø, er et drømmescenarie for mig. Det bliver hyl! Jeg vil gøre alt for, at det bliver et brag af en fest, hvor vi fejrer denne helt unikke kunstart, som har et så enormt et potentiale og er evigt berigende at arbejde med."

Kresten Osgood om jobbet som vært på DMA Jazz


En mere end vidende vært

Udover sit mangeårige virke som trommeslager, komponist, multi-instrumentalist, rapper mm. var Kresten Osgood desuden vært på den store podcast om dansk jazz’ historie “Farlige Toner”. Det bliver altså med en vært, som kender dansk jazz helt og aldeles til fingerspidserne, at DMA Jazz indtager Store VEGA den 9. december 2024. Lyt til “Farlige Toner - Historien om dansk jazz” her. Læs mere om Kresten Osgood her.


Billetterne går først i offentlig salg i løbet af sommeren


Svært at vente? Vi varmer op i efteråret med jazz i Ideal bar!

I anledning af det fortsatte samarbejde præsenterer JazzDanmark og VEGA desuden en koncertrække med 3 jazzbands i anden halvdel af 2024 på Ideal Bar på spillestedets topmoderne immersive lydsystem. Læs mere om dét her.


Er du musiker? Husk at indstille din udgivelse

Indstillingerne til DMA Jazz 2024 er allerede i gang. Husk at indstille din udgivelse og prik meget gerne en kollega eller tre på skulderen, så vi sikrer os, at alle de mange jazzudgivelser udgivet mellem d. 1. juli 2023 og 30. juni 2024 kommer i betragtning. Læs mere om kategorierne og indstillingsprocessen her.


 

For yderligere information kontakt


Martin Jensen

Projektleder for DMA Jazz


Pressehenvendelser

Tobias Bendixen

Presse- og kommunikationsansvarlig


コメント


bottom of page