Danish Music Awards
Jazz

Danish Music Awards Jazz er den årlige prisfest, som hylder den danske jazzscene og sætter fokus på det forgangne års danske jazzudgivelser. I tidligere år har DMA Jazz været et fælles arrangement med blandt andet IFPI, men fra 2011 har JazzDanmark afviklet DMA Jazz alene.

Der uddeles priser i følgende syv kategorier:

  • Årets Jazzudgivelse

  • Årets Jazzkomponist

  • Årets Vokaljazzudgivelse

  • Årets Nye Jazznavn

  • Årets Eksperimenterende Udgivelse

  • Årets Tværæstetiske Udgivelse

  • Børnejazzprisen

Kriterier for at en udgivelse kan blive nomineret:

  • Kapelmester skal være dansk, hvilket vil sige født eller fast bosiddende i Danmark.

  • Hovedsolist skal være dansk, hvilket vil sige født eller fast bosiddende i Danmark, eller have væsentligt tilknytningsforhold til Danmark.

  • Udgivelserne skal være af minimum 30 minutters varighed.

  • Musikken må ikke have været udgivet før.

Desuden uddeles der årligt to særpriser

  • JazzDanmark Prisen - Årets Nytænkende Koncertoplevelse, som gives til et nytænkende koncertformat

  • P8 Prisen - Årets Ildsjæl. DR P8's egen pris hvor lytterne indstiller årets ildsjæl.

Jazzlegaterne

Som noget nyt i 2020 blev der for første gang uddelt to nye jazzlegater, der skulle hylde henholdvis en musiker og et orkester. Med jazzlegaterne følger en pengepræmie på 20.000 kr. til årets musiker og 30.000 kr. til årets orkester. Midlerne kan benyttes til prismodtagernes fortsatte kunstnerisk virke.

Pengepræmierne er venligt bevilget af William Demant Fonden, der styrker deres engagement i jazzen lige nu, bl.a. i form af den i foråret lancerede Jazzpulje, der i JazzDanmarks regi bevilger 1,5 million til jazzens mange opfindsomme projekter. Legatmodtagerne indstilles og udvælges af eksterne udvalg og offentliggøres hvert år til DMA Jazz. Læs mere om JazzDanmarks samarbejde med William Demant Fonden her.

Live på TV og Radio

I en længere årrække er showet blevet broadcastet live til TV af TV2 Lorry og på Radio af DR P8 Jazz. Du kan se eller gense DMA Jazz 2020 her.

Gå tilbage til forsiden

Om dma jazz.png